Sommerferie 2007 familien Wildt

Periode: 06. - 23. sep 2007
Land: Italien, Tyskland
Område: Genova, Osnabrück, Albissola Marina
Riveraen

Maiken, Jørn og lille Erik tager endelig, langt om længe, på sommerferie til September. Efter mange diskussioner og overvejelser endte vi meget overraskende med at kunne leje en lejlighed af en Italiensk veninde ved Rivieraen.

Desuden starter vi med et weekendophold i Osnabrück hvor Jørn tager på PostNuke konference.

Sidst paa saessonnen

mandag d. 17. september 2007

Saa er det sidst paa saessonnen her paa Rivearen, idag er der godt nok stille og folk er begyndt at pakke deres forskellige boder sammen for i aar. Men vi haenger ud og nyder at hoere boelgerne bruse mens vi spiser is ;-)

Erik nyder at have mor og far for sig selv, og ikke mindst al den opmaerksomhed man kan hoeste paa den konto!

I morgen tager vi til Genova for at se os lidt omkring og besoege deres akvarium, som skulle vaere rigtig flot!!


Af maiken kl. 14:46 (0 kommentarer)

Billeder

fredag d. 14. september 2007
Billeder
Saa er der billeder i albummet.

Af JornWildt kl. 12:33 (1 kommentarer)

Et par dage i Albissola

fredag d. 14. september 2007
Et par dage i Albissola
Så blev det sol, varme, Italiensk is, familiesamvær og alt det andet vi havde håbet på her i Italien. Efter en let stresset køretur fra Osnabrück til Düsseldorf, med indlagte bilkøer, nåede vi vores biltog og ankom næsten problemfrit i Frankrig (Frejus ved Saint Raphael). Det eneste lille problem var en times forsinkelse, hvor Franske jernbanearbejdere strejkede og spærrede for at toget kunne køre. Jeg ved ikke om de fik fem flasker rødvin mere eller en ekstra Pastis, men afsted det kom vi da.

Egentlig er den Italienske rivera ikke ligefrem det mest oplagte sted for sådan to friluftsmennesker som os, men med en lille en som Erik, så passer det egentlig ret godt. Bjergene går helt ud til kysten, og på 30 min. når man op i 400 meters højde, hvor der er knap så mange mennesker og massere af udsigt. Samtidigt kan vi gå ned om hjørnet med barnevognen og købe ind på 5 min. Og så er der jo stranden som ligger lige bagved os - man skal lige passere det lokale Gelateria og proviantere is, og så er man på strandpromenaden på mindre end fire minutter. Det er nu ret skønt.

Stranden er selvfølgelig plastret til med barer, badesteder og udlejningsliggestole. Sådan skal det jo være hernede. Men heldigvis er der da også stykker med gratis strandkant, side om side med diskoteker, Banana Bar, Sunny Beach og lignende. Vi fik til at starte med et godt tilbud om at få fast plads på det nærmeste strandsted - kun 700 kr for to personer i 12 dage! Av min arm, så meget kommer vi sgu' heller ikke til at ligge på stranden - og slet ikke med Erik, som ikke skal have for meget sol. Så vi spiser vores is på bænkene langs promenaden, sover middagslur med Erik der hjemme, og tage et bad om dagen på den offentlige strand.

Erik har taget køreturene rigtigt fint - det starter typisk med en skrigetur på to minutter, og så falder han i søvn, og kan nærmest sove hele dagen uden at være til at vække. Så det er ikke noget problem at komme frem og tilbage.

Når Erik ikke lige sover, så har han rigtigt travlt med enten at storsmile og pludre eller bare ligge på ryggen og suge verden til sig. Han ligger bare der og kigger ... og kigger ... og kigger til øjnene er ved at trille ud af hovedet på ham. Til sidst bliver det dog nemt for meget for ham - og så kan han være utroligt svær at få til at falde til ro. Han er et fantastisk dejlig barn, men nogen gange kan han også bare være helt umulig at få til at falde til ro. Jo mere man oplever - jo svære bliver det at falde til ro. Så vi gør hvad vi kan for at han får sin middagslur, og formiddagslur - og eftermiddagslur. Ja, sikken et dejligt enkelt babyliv man kan have!

Knus fra J, M og E

Af JornWildt kl. 12:22 (1 kommentarer)

Hvis Erik var Socialdemokrat

lørdag d. 08. september 2007

Så ville velfærdsretighederne være:

  • Ret til mindst 20 minutters pusletid for alle babyer - hver gang, døgnet rundt.
  • Ret til fri mælk døgnet rundt.
  • Ret til mindst 6 rene bleer hver dag.
  • Ret til lunken mælk inden 30 sekunder efter sulten sætter ind.
  • Ret til at sove når man vil - og være vågen når man vil (også kl. 4 om morgen).
  • Ret til at tisse på sine forældre når man bliver skiftet.

 


Af JornWildt kl. 10:39 (1 kommentarer)

Lang køretur

lørdag d. 08. september 2007
Lang køretur

Så kom vi til Osnabrück helt og aldeles uden problemer. Erik har ganske enkelt aldrig været nemmere - han sov stort set 24 timer i træk, kun afbrudt af et par spisepauser på nogle timer i alt - og ikke en eneste skrigetur. Tværtimod - han smiler og griner hver gang han er vågen. Måske fordi han har sovet så meget? Den dreng er simpelthen fantastisk :-)

Nu sidder jeg så sammen med alle de andre nørder på Osnabrück universitet og følger med i hvad der foregår på PostNuke området. Det er nu lidt sjovt at sætte ansigter på mange af de folk som man skriver sammen med til dagligt. Værterne hernede har taget godt imod os, og givet Maiken en masse gode tips til hvad hun kan se og gøre sammen med Erik i Osnabrück.

Og så er der forøvrigt lidt billeder fra PostNuke-mødet her.


Af JornWildt kl. 10:22 (1 kommentarer)

| 1 | 2 | 3 |