Sidste dag skulle fejres med en rigtig tur i bjergene. Vi satte os for at bestige den nærmeste rigtigt høje top, men når man har Erik med, så kræver det at man kan køre næsten til toppen. Valget faldt på Mount Beigua på 1280 moh. (er plottet ind på kortet - husk blot at zoome ud og ind igen på Italien).

Turen skuffede bestemt ikke. Toppen hæver sig over alle nabobjerge, og havde det ikke været for disen, så kunne måske have set hele vejen til alperne. Der var kort og godt utroligt smukt, lidt efterårsagtigt, bjergkøligt og fredeligt. En dejlig afslutning på ferien.

Den varme chokolade fik vi på restauranten på toppen - se billedet. Det var bestemt ikke hvad vi havde regnet med. "Varm chokolade? Hmmm ... skøre turister, men ok, så for de en kop smeltet chokolade med dampet mælk". Tak for kaffe - den skulle spises med en ske.

Peston og grappaen fandt vi samme sted. Der var et lille udsalg af lokale specialiteter, så der røg to glas nøddepesto i barnevognen (mums!), og en så en flaske grappalikør med honning - bare sådan lidt for sjov. Så nu ved du hvad vi byder på næste gang ... smagen er nok mere til en kold vinterdag om lejrbålet end til en finere desert :-)

De sidste billeder er nu også lagt ind.