Sommerferie 2007 familien Wildt

Så er vi hjemme igen. Mange oplevelser rigere og rigtigt glade for at have brugt to uger sammen med Erik. Vi har selvfølgelig nydt en masse ferieagtige ting (is for eksempel, sol, sommer, bjerge, strand, Italierne og meget andet), men Erik er nok den som har fyldt mest. Da vi kom hjem, var det nærmest som at præsentere en helt ny dreng for sit nye hjem. Han er gået fra grædende umælende spædbarn, til en baby som man kan føre længere samtalerne med (gryyyh, plllff, uuurgh, gyyh, guurh) - der er ingen tvivl om at vi fortæller noget til hinanden (lidt som når Italierne læner sig ind over barnevognen og siger en masse volapyk). Han er også blevet bevidst om sine omgivelser, følger med i hvad der foregår, kan ligge på maven med hovedet oppe og følge med, og har fundet ud af hvordan man forøger salvmængderne ved at stikke hænderne i munden.

Til sidst slutter vi lige af med en billede fra Hamburg Altona banegård, hvor bilerne bogstaveligt talt kører tværs igennem bygningen og ombord/fra togene.

Tak for denne gang!

Sidste dag skulle fejres med en rigtig tur i bjergene. Vi satte os for at bestige den nærmeste rigtigt høje top, men når man har Erik med, så kræver det at man kan køre næsten til toppen. Valget faldt på Mount Beigua på 1280 moh. (er plottet ind på kortet - husk blot at zoome ud og ind igen på Italien).

Turen skuffede bestemt ikke. Toppen hæver sig over alle nabobjerge, og havde det ikke været for disen, så kunne måske have set hele vejen til alperne. Der var kort og godt utroligt smukt, lidt efterårsagtigt, bjergkøligt og fredeligt. En dejlig afslutning på ferien.

Den varme chokolade fik vi på restauranten på toppen - se billedet. Det var bestemt ikke hvad vi havde regnet med. "Varm chokolade? Hmmm ... skøre turister, men ok, så for de en kop smeltet chokolade med dampet mælk". Tak for kaffe - den skulle spises med en ske.

Peston og grappaen fandt vi samme sted. Der var et lille udsalg af lokale specialiteter, så der røg to glas nøddepesto i barnevognen (mums!), og en så en flaske grappalikør med honning - bare sådan lidt for sjov. Så nu ved du hvad vi byder på næste gang ... smagen er nok mere til en kold vinterdag om lejrbålet end til en finere desert :-)

De sidste billeder er nu også lagt ind.

Vi har nu vaeret paa vandretur to gange i de naermeste bjerge. Det har begge gange vaeret utroligt dejligt at komme lidt vaek fra den megen trafik der er i Albisola. Oppe i bjergene er der som altid flot, stille og fred. Det er selvfolgeligt en udfordring at have Erik med, men med lidt staedighed med barnevognen, og en barnesele til de sidste stykke, saa kommer man nu ganske langt omkring.

Forste gang blev vi stoppet af en motorcyklist paa vej op ad samme vej som os. Han spurgte "blah blah ... motorcross ... blah blah?". Vi saa bare forvirret ud, saa han korte videre. Jeg troede forst det var en kommentar om at vi da var ude og koere motorcross med barnevognen. Men senere viste det sig at vejen endte i en stoerre motorcrossbane midt ude i ingenting. Saa det var altsaa det han refererede til ...

I dag er det saa sidste dag, og den bliver brugt til oprydning, pakning af bil, rengoering, internet, og saa selvfoelgelig en sidste is paa promenaden og endnu en gaatur op i bjergene.

Her efter er det hjemad i morgen over Verona og derfra med biltoget til Hamburg. Vi er hjemme sondag eftermiddag. Saa det her er nok sidste indlaeg hernede fra. Naar vi kommer hjem, saa laegger vi lige de sidste billeder paa, og saa siger vi tak for denne gang.

Der er forovrigt lagt en haandfuld nye billeder op.

Desuden har jeg ogsaa indtegnet den ene vandretur paa landkortet. Zoom ud forst til du kan se Italien, og zoom saa ind igen paa omraadet ved Albisola.

Igaar var vi en tur i Genova, og hvad Albisola mangler i charme, det bliver  opvejet til fulde af Genova, saa der tager vi til endnu engang i morgen paa shoppingtur. Genova ligger kun 40 km herfra, saa det er ikke meget anderledes en end tur fra Allerod til Kobenhavn.

Byens havnefront maa have vaeret inspirationsoplaeg til Disneys Lady og vagabonden - her staar de gamle huse seks etager hoje med mindre end to meter i mellem dem, vasketojet haenger frit langs facaderne, og de smalle gader er fyldt med alverdens butikker, slagtere, cafeer, pizzariaer, telefoncentraler og internetsteder. Byen pulserer af liv her - ikke bare for turisterne, men i hoj grad ogsa for de lokale. Men omraadet har tydeligvis ogsaa en morkere bagside, for det er ogsaa her man ser rotterne i portene, og luderne laengere oppe af de helt smaa straeder. Lidt som en kombination af det morkeste vesterbro og omraadet omkring Nordisk Korthandel mellem Palads og Noerreport.

Vi lagde ud med at se Genovas akvarie, og blev bestemt ikke skuffet. Deres akvarier var ganske enkelt kaempestore, med alt fra saeler, delfiner og pingviner til neonfisk, krabber og alverdens dyr fra Amazonas vaadomraader. Turen kan kun anbefales - ogsaa med barnevogn, som fint kunne komme igennem med elevatorer alle de rigtige steder.

Jeg har ikke lige naaet at laegge billeder op fra turen, men det skal nok komme.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal skrive om stedet her - det ene ojeblik er det som at bo paa Christianshavn med et lidt storre havnebassin i baghaven, og det andet ojeblik er det egentligt meget hyggeligt. Problemet er nok at vores gaardhave vender ud mod en lille men rimeligt traffikeret vej, og Italienerne er aabenbart ikke kendt for at putte partikelfiltre paa deres dieselbiller eller forsoge at begraense stojen fra scooterne. Saa nogen gange er det lidt traels.

Selve byen er ogsaa paa mange maader et hul - det er en helt almindelig storby/forstad uden andre interessante omraader end selve stranden. Der er ingen turistattraktioner, ingen store supermarkeder, kun et enkelt lille internetsted, massere af traffik (byen ligger paa hovedvejen langs havet) og ingen interessante butikker med laekre Italienske specialiteter. Kort sagt - et meget hverdagsagtigt sted.

Det goer dog heldigvis ikke saa meget med stedet, naar det meste af tiden alligevel gaar med at vaere faelles om at opleve Eriks udvikling. Og det gaar staerkt i disse uger :-) Nu kan han pludre (naar han er helt frisk og udhvilket), han kan stoppe sin stofble/klud i munden og gnaske paa den, han kan storsmile, og saa syntes han bare at det blaablomstrede betraek i barnevognen er totalt sejt! Det er ganske enkelt turens topscore at ligge og kigge op i barnevognshaetten mens ben og arme bare koere op og ned!