Maiken, Jørn og lille Erik tager endelig, langt om længe, på sommerferie til September. Efter mange diskussioner og overvejelser endte vi meget overraskende med at kunne leje en lejlighed af en Italiensk veninde ved Rivieraen.
Desuden starter vi med et weekendophold i Osnabrück hvor Jørn tager på PostNuke konference.
Så er vi hjemme igen. Mange oplevelser rigere og rigtigt glade for at have brugt to uger sammen med Erik. Vi har selvfølgelig nydt en masse ferieagtige ting (is for eksempel, sol, sommer, bjerge, strand, Italierne og meget andet), men Erik er nok den som har fyldt mest. Da vi kom hjem, var det nærmest som at præsentere en helt ny dreng for sit nye hjem. Han er gået fra grædende umælende spædbarn, til en baby som man kan føre længere samtalerne med (gryyyh, plllff, uuurgh, gyyh, guurh) - der er ingen tvivl om at vi fortæller noget til hinanden (lidt som når Italierne læner sig ind over barnevognen og siger en masse volapyk). Han er også blevet bevidst om sine omgivelser, følger med i hvad der foregår, kan ligge på maven med hovedet oppe og følge med, og har fundet ud af hvordan man forøger salvmængderne ved at stikke hænderne i munden.
Til sidst slutter vi lige af med en billede fra Hamburg Altona banegård, hvor bilerne bogstaveligt talt kører tværs igennem bygningen og ombord/fra togene.
Tak for denne gang!
Af JornWildt kl. 23:13 (0 kommentarer)
Sidste dag skulle fejres med en rigtig tur i bjergene. Vi satte os for at bestige den nærmeste rigtigt høje top, men når man har Erik med, så kræver det at man kan køre næsten til toppen. Valget faldt på Mount Beigua på 1280 moh. (er plottet ind på kortet - husk blot at zoome ud og ind igen på Italien).
Turen skuffede bestemt ikke. Toppen hæver sig over alle nabobjerge, og havde det ikke været for disen, så kunne måske have set hele vejen til alperne. Der var kort og godt utroligt smukt, lidt efterårsagtigt, bjergkøligt og fredeligt. En dejlig afslutning på ferien.
Den varme chokolade fik vi på restauranten på toppen - se billedet. Det var bestemt ikke hvad vi havde regnet med. "Varm chokolade? Hmmm ... skøre turister, men ok, så for de en kop smeltet chokolade med dampet mælk". Tak for kaffe - den skulle spises med en ske.

Peston og grappaen fandt vi samme sted. Der var et lille udsalg af lokale specialiteter, så der røg to glas nøddepesto i barnevognen (mums!), og en så en flaske grappalikør med honning - bare sådan lidt for sjov. Så nu ved du hvad vi byder på næste gang ... smagen er nok mere til en kold vinterdag om lejrbålet end til en finere desert :-)
De sidste billeder er nu også lagt ind.
Af JornWildt kl. 22:49 (0 kommentarer)
Af JornWildt kl. 12:24 (0 kommentarer)
Af JornWildt kl. 12:12 (0 kommentarer)
Af JornWildt kl. 12:04 (0 kommentarer)